Browser Kategori

Poetry slam

JULEKALENDER Poetry slam

2. december: Poetry slam “Lad os lære staten om læring”

2. december 2017

Igår fik vi skudt julekalenderen igang, og jeg er så klar på en hel måned fyldt med spændende indhold, jeg håber I er mindst lige så klar, hehe. Sidste år startede jeg også min julekalender ud med et poetry slam, og der lavede jeg et juleslam (I kan finde det her, hvis I liiige vil se det) som jeg synes blev så hyggeligt. Jeg nåede aldrig at blive færdig med julekalenderen sidste år, da jeg blev rigtig syg og havde kørekort, SRP og en fødselsdag lige midt i al sygdommen, så det slog mig helt ud.

I år er jeg (forhåbentlig) fit for fight hele måneden, og i dag siger kalenderen den 2. december. Det skal vi fejre med et poetry slam, og jeg har glædet mig så meget til at vise jer det. I dette slam debatterer jeg synet på læring.

Læs også: Tanker omkring… læring

Jeg synes vi opfatter læring forkert, og jeg savner selv at lære noget. Det kan være hårdt at gå i skole, men det er et privilegie at få lov at lære, og dermed udvikle sig som menneske i takt med at få en bredere og dybere forståelse, for den verden vi lever i. Lyt, se og lad mig vide hvad din holdning er!

Og så må I selvfølgelig alle sammen have en dejlig 2. december.

Hverdags-skribleri Poetry slam

POETRY SLAM “HVOR KØBER DU DINE HOLDNINGER?”

15. august 2017

Så kom jeg ordentlig igang med bloggen, mit sabbatår og med at skrive poetry slams igen, og jeg har nu udgivet poetry slammet “Hvor køber du dine holdninger”. Jeg har arbejdet på dette slam i flere uger, og jeg har glædet mig så meget til at vise jer det!

Dette slam omhandler alle de valg vi unge står over for, og hvordan det er svært at navigere i alle de muligheder.  Jeg ønsker at sætte fokus på den følelse jeg selv går lige med nu, og jeg tror ikke jeg er den eneste som føler sig stresset og er bange for at vælge forkert. Med den ironiske titel “Hvor køber du dine holdninger” ønsker jeg at sætte fokus på det at holdninger er en af de få ting, som vi i vores kapitalistiske samfund ikke kan købe og hvordan det kan være forvirrende at skulle finde sit ståsted i denne verden.

Se videoen og lad mig høre hvad I synes!

JULEKALENDER Poetry slam

1. december: POETRY SLAM JULE EDITION

1. december 2016

 

Så blev det endelig december!

Jeg starter min julekalender ud her på bloggen med et poetry slam i en julevariant. Dette poetry slam tager en lidt anden drejning – en smule halvreligios kan man måske sige. I bund og grund handler slammet om at man skal tænke sig en ekstra gang før man konkluderer, man skal være åben for andres holdninger, og man skal turde tro. Der er mange måder at tro på, og det handler ikke kun om at “tro på Gud”. At tro er mange ting, og jeg mener det er en styrke at turde springe ud der hvor det hele er lidt usikkert, at turde tro og håbe. Jeg har glædet mig til at dele slammet med jer og håber I vil tage godt imod det. Lad mig gerne vide hvad I synes?

Jeg håber I alle får en virkelig dejlig start på en fantastisk december måned.

majagif3

Poetry slam

Poetry slam “Den tid vi lever i”

18. juli 2016

Jeg kunne ikke holde min mund længere og måtte dermed udgive dette poetry slam. I dette slam sætter jeg fokuset “Mennesker udrydder sig selv” jeg giver terror en omgang mere i poesihjulet og tager denne gang også CO2  udledningen med. Det er ikke muslimer som udrydder ikke-muslimer eller dyr som dræber mennesker, det er mennesker som dræber mennesker og det giver jo egentlig ingen mening. Hør slammet og lad mig høre din mening!

white1

Poetry slam

Poetry slam: Generation “Fuckt up”

23. april 2016

Jeg var så heldig at få lov at deltage i poetry slam konkurrencen på teater Momentum i Odense i sidste uge og dette slam fik mig sendt i finalen. Jeg opbyggede dette slam på denne måde, fordi så mange af mine dejlige veninder var taget ind for at se mig optræde i Odense, og jeg havde ladet det være en overraskelse for dem om jeg havde nye eller gamle slams med og hvad de handlede om. Derfor var denne sjov, fordi starten er identisk med mit slam “Truet ego” som du forresten kan finde her og derfor ville mine veninder tro at jeg havde tænkt mig at optræde med et gammelt slam i finalen, men overraskelsen er så hvor jeg ændrer plottet fuldstændig i slammet og i stedet ser kritisk på det syn og fordomme som vores generation får pålagt sig.

Jeg leger med synsvinklen der ser at kravene til de unge er så høje i dag, at det er svært for os at opfylde. Vi kan ikke få 12 i dansk, være formand for Amnesty, elevrådet og styre venligboerne’s afdeling i vores område, samt have et socialt liv og huske vores egen familie. Ingen kan alt på en ting, men vi lærer og prøver også at gøre vores bedste for at blive gode samfundsborgere, og det kan en del ældre ofte have tendens til at glemme. Vi er unge i en anden tidsalder end jer, men vi er stadig unge ligesom i var og det kan det senmoderne samfund vel ikke ændre på.

Lyt til slammet og lad mig høre jeres mening!

Poetry slam

AT SLAMME FORAN PUBLIKUM

17. april 2016

slamsamlet

(foto credits: Clara Larsen)

 

I fredags havde jeg mig en lidt “ud af hverdagen” oplevelse, som jeg synes er vigtigt at få presset ind i mellem de skemalagte dage. Jeg meldte mig til en konkurrence i poetry slam, på Teater Momentum for et par måneder siden og havde følelsen af at “ja, ja, der er lang tid til, det skal jeg nok kunne klare”. Det endte dog alligevel en smule stresset, da jeg for en uges tid siden ikke havde skrevet mine slams endnu og havde 40 timers skole sammen med 37 timers arbejde i denne uge. Jeg har ingen idé om hvordan jeg fik tid og mod til at skrive, men skrevet det blev der og jeg endte også med at have mine slams klar et par timer inden jeg skulle optræde.

Jeg var utrolig nervøs, da jeg bestemt ikke er en scenevant person og fordi jeg vidste at scenen på Teater Momentum er fyldt med dygtige talenter inden for poetry slam. Da jeg først kom op på scenen og blev blændet af senelyset, fandt jeg en indre ro, som jeg også havde håbet jeg besad. Jeg mærkede ikke nervøsitet på scenen og kunne leve mig ind i rummet, hvilket var utrolig fedt! Jeg havde også verdens bedste opbakning med mig, både venner og familie, som hjalp mig igennem og støttede mig, det var så fedt. Jeg endte også med en flot 3.plads, hvor 1. pladsen gik til danmarksmesteren Emil Nygaard og 2. pladsen gik også til en utrolig dygtig slammer, som jeg har hørt en del gange på scenen, samt har hendes slams i bogform liggende herhjemme. Jeg var utrolig tilfreds og havde en fantastisk oplevelse. Man kan hvad man vil, er det ikke sådan den lyder?

Jeg håber at i alle har haft en skøn uge og weekend og har energi til at starte på en ny uge inden længe. I fredags optrådte jeg med to nye tekster, samt en gammel kending. Husker i “Nye rejsende?”

Poetry slam

BAG OM POETRY SLAM

12. marts 2016

slamcollagesamlet

Hvorfor gør hun det? Hvad vil hun med det? Hvor finder hun inspiration?

Min fantastiske veninde Maria, indviede mig i poetry slam-verdenen en aften i Odense for et års tid siden. Jeg var fascineret af stemningen, menneskene og ordene, og fordi tekst, oplæsning og ord altid har interesseret mig, vidste jeg at det var noget jeg skulle gøre. Jeg skulle gøre det, fordi jeg ofte har meget på hjerte og fordi at jeg synes at noget af det sørgeligste er når der går “hverdag” i livet. Jeg går ind for at stille spørgsmålstegn og være fascineret af verden, derfor skriver jeg poetry slams og derfor håber jeg at andre vil dele interessen for livet, verden, og ordene med mig.

Poetry slams har for mig indtil nu kun været et forsøg på at sætte ord på mine tanker og føre mine tanker væk fra integralregning og imperialismen og hen på relevante begivenheder og følelser som vi mennesker går rundt med, ved siden af hverdag og skole. Men jeg synes egentlig at det er super fedt og det giver mig helt vildt meget og jeg er blevet mere og mere involveret i forskellige dygtige slammere, så det er ikke noget jeg ønsker at droppe lige foreløbig. Jeg får også utrolig god respons for det jeg laver – tak for det! Trods min utrolig uvante tilgang til scener, så har jeg altså også meldt mig til poetry slam konkurrence i Odense på Teater Momentum den 15. April, så jeg skal igang med at skrive noget fedt!

Hvis i endnu ikke har hørt mine slams, kan i finde dem her.

white1