Browser Kategori

Debat

Debat Om livet

BUT AM I STRONG ENOUGH TO BE SINGLE?

30. oktober 2016

single

Jeg kan mærke det bliver en af de aftener, hvor jeg åbner en flaske rødvin i mit eget selskab, lader et lækkert album spille i baggrunden og udtrykker min holdning til et bestemt emne. I dag skal vi have fat i girlpower, samt de følelser man kan få i slutningen af et forhold.

Mange af os har endnu ikke været i mange forhold, og derfor kan man hurtigt føle man står alene med de tanker der kan opstå, hvis gnisten måske bare ikke er der mere. Hvis gnisten ikke er der mere (og det sker jo!) betyder det ikke at jeres forhold ikke har været godt nok, eller at du har givet dig for lidt. Måske er du ikke tilfreds i forholdet? Måske har du prøvet, ligesom mig, at forholdet var kørt så langt ud, at selvom du elsker personen, har du bare ikke overskud til at redde resterne. Føler du at du er alt for bundet, og ønsker at være fri – at være dig selv. Det er okay. Men selvom der er mange dårlige ting i forholdet, er der også de ting der holder os fast, ofte trygheden ved det andet menneske, som man er bange for at leve uden.

At du er bange for at leve uden trygheden, må aldrig være derfor du holder fast. For det kan du godt. Du kan godt leve uden trygheden, og jeg tror endda også tit at det er sundt at være på egen hånd lidt. At være forelsket er fantastisk, men du er også meget præget af et andet menneske, dit humør styres af den andens handlinger og den anden persons meninger og holdninger bliver spejlet i dig selv. Hvem er du egentlig, når du kun er dig selv? Det tror jeg er sundt at tænke over og leve i. Hold tættere fast i veninderne og fyld kalenderen op med en masse spændende, så skal du nok klare det.

Er du bange for at såre ham? Det er klart hvis du er bange for at såre ham, især fordi vi piger ved fandme hvordan det er. Men vigtigst af alt er altså; at have omsorg for sig selv er ikke egoistisk! Du giver ham kun en bjørnetjeneste ved kun at blive ved ham for hans egen skyld, og det kan du heller ikke være bekendt over for ham. Selvom du ikke vil såre ham, er det aller vigtigst i sidste ende at tænke på sig selv, og jeg er virkelig af den overbevisning! Girl, you can do this!

white1

Debat

VIL DU TAGE ET LÅN MED MIG?

31. august 2016

fucktup

Nej, helst ikke. For vi er blevet opdraget med at lån ikke er noget “man bare lige gør” og især ikke når man er ung og økonomisk ustabil – man ved ikke hvornår det vil blive muligt at betale lånet tilbage. Jeg går i 3.g og kender kun meget få som har taget et SU-lån. Det har vi ikke, fordi vi er blevet opdraget hjemmefra og af samfundet i sig selv, med at man ikke skal bruge penge før man har dem.

Jeg får ikke SU. Jeg startede på STX som 15-årig og bliver først 18 til december, så de 922 kroner jeg får i SU må jeg glæde mig ved det sidste halve år. Dette har også betydet at jeg har været nødt til at arbejde ved siden af skolen og set i tilbagespejlet er det tydeligt for mig at mit arbejde i 2.g også gik ud over min præstation i skolen, da der var perioder hvor jeg var langt nede og ikke havde overskud til noget. Jeg gik i skole hver dag fra 8.15 til 15.10 og arbejdede derefter til kl 19, samt i weekenderne. Når jeg kom hjem, var det tid til at lave lektier og afleveringer, jeg nåede altid kun lige det hele på et hængende hår. Sådan bliver presset kun større for fremtidens unge, hvis det står til Lars Løkke’s nye udspil. Der skal skæres igen i SU’en og i stedet gøre det til et lån, som vi skal betale tilbage. Hvad betyder det?

Først og fremmest, skal vi alle ud og have et arbejde ved siden af studiet. Det gør vi, fordi vi selvfølgelig helst vil undgå for meget lån og fordi der skal betales til husleje og mad på bordet. Det betyder at vi bliver stressede, færre vil kunne klare presset og vi vil få en større ulighed i samfundet. Dem der i forvejen ikke har mange penge at gøre med, vil måske droppe uddannelsen og gå direkte til et ufaglært arbejde i stedet. Vi vil ikke få brudt den sociale arv. Skal alle ikke have mulighed for at kæmpe sig frem til viden og drømmen i Danmark?  Det synes jeg. Så nej, Lars Løkke. Jeg vil ikke tage et lån med dig, men det kan jeg selvfølgelig blive nødt til.

Debat

DERFOR ER MUSLIMER MERE NICE END DANSKERE

14. juni 2016

muslimersamlet1

Muslimer fester uden alkohol, og med ingen alkohol kommer ingen tømmermænd! De er også vokset op med voksne der danser og fester uden alkohol, det er vi altså ikke på samme måde i Danmark og det synes jeg hæmmer os i mange andre situationer, hvor man ville ønske man var blevet opdraget med at kunne befærde sig på samme måde uden at være nødsaget til at drikke alkohol. Muslimer er også utrolig gode til at udsmykke sig flot med kjoler i flotte farver, perler og glimmer, samt de midlertidige henna tatoveringer, som også er virkelig smukke. Danskere er lidt mere kedelige på det punkt, og vi vil helst ikke risikere at være for overdressed. Jeg vil vove at påstå at muslimer danser meget bedre end den gennemsnitlige “dansker”. Muslimer er som sagt vokset op med dans, fest og musik og de føler sig også godt tilpas i deres egen krop når de danser. At være muslim, vil også sige at man har tænkt over de store spørgsmål i livet, hvilket generelt bare er noget jeg har respekt for. Du behøves ikke have samme holdning som mig selv, men idet man tør tage skridtet og overveje de store spørgsmål som i, hvordan jorden opstod og hvad meningen med livet er, så har jeg stor respekt for det, for det er fandme ikke nemt. Endnu en ting der fører tilbage til det ikke at drikke alkohol, er at muslimer også ofte fungerer bedre socialt, fordi de hviler i sig selv og den person de er når de er ædru. Etniske danskere drikker ofte utrolig meget alkohol og man møder ofte nye mennesker når man har drukket, og det kan derfor blive sværere og sværere at fungere socialt og møde nye mennesker når man er ædru. Jeg kunne finde på en masse ting at sætte fokus på at pointere!

Allerede ved titlen kan jeg mærke jeg roder mig ud i en farlig diskussion, for danskere kan selvfølgelig også sagtens være muslimer, faktisk er en større og større procentsats af danskere muslimer. Det er måske også lidt for at provokere at jeg skriver det på denne måde, da jeg egentlig tror at mange etniske danskere kan have tendens til at tænke dette, En muslim er ikke en dansker. Det er bestemt ikke rigtigt. Jeg har for nylig været til et somalisk bryllup, som også inspirerede mig til dette indlæg. En af mine tætte venner som også er muslim sagde også dette, “Vores største fjende er ISIS, for hver gang de begår terror, retter hadet sig mod os, efter skyderiet i USA tror alle at vi hader homoseksuelle”. Jeg tror han har ret og midt i flygtningekrisen og terrortrusler, tror jeg det er vigtigt også at give plads til alt det positive ved muslimer.

Debat

DEBAT: HVORNÅR ER MAN DANSKER

16. maj 2016

danskersamlet

Jeg har haft en del tanker i baghovedet i forhold til dette emne, og deler nu min mening – som er åben for debat.

Jeg føler helt bestemt selv at jeg er dansker, men jeg er en sammensætning af mange ting og det er svært at sætte finger på hvad der lige præcis gør mig til dansker. Jeg spiser flæskesteg og brun sovs, men ikke mere end jeg spiser mexicanske pandekager eller lasagne, så skal det virkelig være flæskestegen som gør mig til dansker? Det mener jeg ikke. Jeg mener at dansker er noget alle skulle kunne blive, på trods af fortid, hjemland, religion og spisevaner. Det er vigtigt at alle har mulighed for at blive lukket ind i varmen, for hvis man kommer til et land, hvor det føles umuligt at kunne leve op til de forventninger der for at blive en del af befolkningen i de land, hvorfor skal man så overhovedet prøve? Selvom det at “være dansker” er en meget personlig sag, har jeg alligevel prøvet at sammensætte 4 punkter til “sådan bliver du dansker”. Du behøvedes nødvendigvis ikke at opfylde alle punkterne for (i mine øjne) at skulle være dansker.

  • Du er dansker, når du føler dig som en dansker.
  • Du er dansker, når du bor i Danmark og ikke har intentioner om at flytte tilbage til et andet land.
  • Du er dansker, når du snakker dansk.
  • Du er dansker, når du stemmer til det danske folketingsvalg.

 

Det er svært at se en person som dansker, hvis man kan mærke at de i hjertet føler sig som tyrker, italiener eller tysker. Det er svært at se en person som dansker, hvis personens største ønske er at vende tilbage til et evt hjemland, og derfor ikke ønsker at forsøge at blive dansker. Når først man kan det danske sprog er man godt på vej, så kan du befærde dig på det danske arbejdsmarked, samt kommunikere med andre danskere. Jeg ved godt at mange etniske danskere heller ikke stemmer til det danske folketingsvalg, men jeg har det sådan lidt “stemmer du – så rydder det bordet”, så behøves du hverken kunne tale sproget eller noget andet, men hvis du stemmer til valget, så viser du at du vil være med til at bestemme hvordan det danske land skal styres – altså tager ansvar.

Men i bund og grund er der jo ingen (og skal der heller ikke være en) liste for hvad du skal kunne eller ikke kunne for at være dansker og dermed få lov at bo i det danske land.

Debat

MIT KÆRE SENMODERNE OG FORVIRREDE JEG

29. februar 2016

jegsamlet

billeder fra cushysundays

Fordi hverdagen er en scene og jeg både er skuespiller og instruktør på samme tid. Fordi det er hårdt at have friheden og magten til at skifte identitet hver eneste uge. Fordi jeg ikke længere kan lide de sko jeg bestilte hjem i sidste uge. Fordi man kan være så meget, men så ikke alligevel på samme tid, og hvem vil man så helst være? Jeg vil bare gerne være 100 % af 100 forskellige ting. 

Jeg er fascineret. Af verden, kloge mennesker, af kunst, musik og dem som brænder for noget specielt. Jeg er fascineret af ægte kærlighed, god vin og nybagte boller. Jeg er fascineret af det hyggelige, det simple, det stilrene, det skøre, det fjollede og det personlige. Jeg er fascineret af hende den selvsikre, hende der ikke giver en fuck, jeg er fascineret af hende den rolige og lyttende, jeg er fascineret af hende der bekymrer sig og hende der aldrig bekymrer sig over noget overhovedet. Jeg er fascineret af den sjove, den kloge, den skøre, den søde og hvis jeg så bare kunne være dem alle på en gang.

Jeg finder inspiration overalt og den inspiration jeg finder, kan hurtigt blive et “problem” når jeg bliver ramt af bølgen, “sådan vil jeg også være”. Jeg er præget af snart at fylde 18 år og tanken “hvem er jeg?” fylder meget. Vi har mulighed for at være præcis den vi gerne vil være, men problemet opstår for mig, når jeg indser at jeg kun kan være én person – i hvert fald af gangen. Kender i denne her følelse?

white1