Personal

SNART TAGER JEG AFSTED

10. januar 2018

(Billede taget fra smallgirlblogging.tumblr.com)

Snart åbner dørene sig til et nyt og spændende kapitel i mit liv. 2018 bliver et skelsættende år på mange måder, jeg ved intet og der sker en masse, og det handler mest af alt om at følge med og lade sig rive med, der hvor livet nu engang tager mig hen.

Om en måned tager livet mig til Asien. I september bestilte jeg en rejse, som jeg pludselig meget snart skal ud på. Jeg skal en uge til Sri Lanka, to uger til Indien, en uge til Nepal og derefter en måned til Vietnam. Det bliver så utrolig spændende, og det føles kæmpe stort, at skulle stå så meget på egne ben. Den første måned skal jeg rejse med en mindre gruppe, vi er 4 mennesker og en guide, og derefter rejser mig og min veninde videre alene til Vietnam.

På Sri Lanka skal jeg opleve paradisstrande, månestensminer, skildpaddefarme, mens jeg i Indien skal opleve kæmpe storbyer, Taj Mahal, farvede byer, ørkner, kamelridning, river rafting, vandreture og yoga. I Nepal skal jeg se smukke templer, natur og få et indblik i en helt anden kultur. I Vietnam rejser vi fra nord til syd og får forhåbentlig et godt indblik i både Vietnam stærke historie, gigantiske storbyer og smukke rismarker, flotte floder og anderledes natur. Jeg glæder mig!

Når jeg kommer hjem fra rejsen, så ved jeg ingenting. Et sabbatår mere? Skal jeg flytte? Skal jeg rejse mere? Skal jeg studere? Hvor skal jeg bo? Hvad skal jeg læse?

2018 bliver et spændende år, og jeg er klar til at tage imod en masse nye indtryk, forandringer og mennesker. Hvor er jeg heldig, at jeg er lige der i livet, hvor det hele sker.

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar