Inspiration JULEKALENDER

9. december: DR DOKUMENTARER DU SKAL SE I DECEMBER

9. december 2017

Så blev det lynhurtigt den 9. december, og vi skal til et indlæg, som har været efterspurgt og som jeg har glædet mig til at dele med jer! Jer fra Instagram ved jo at jeg ser en masse dokumentarer, og det er simpelthen fordi at DR laver de bedste dokumentarer om vinteren og så har man tid og det er hyggeligt at bruge en aften eller eftermiddag med en god dokumentar. Men den skal altså være god, før man gider bruge sin tid på den, og derfor tipper jeg nu om de aller bedste dokumentarer, som du simpelthen SKAL se. Enjoy!

Tykke Ida er en dokumentar som går tæt på kropsaktivisten Ida Rud og hendes kamp mod fordomme mod tykke. Hun er så pisse sej, og hun kommer ind på så mange ting, som jeg ved at det var vigtigt for mig og er for mange andre at se. Det er en ærlig og nede på jorden dokumentar, og jeg må indrømme at mange af de fordomme jeg nok desværre har haft overfor tykke mennesker blev afkræftet i denne dokumentar. Jeg kan virkelig slet ikke få armene ned over denne dokumentar, se den!

Gina Jaqueline – en sugardaters fortællingfodrer din nysgerrighed med en masse ærlig viden. Gina Jaqueline dater ældre mænd til gengæld for penge, middage og hotelbesøg, og hun fortæller ærligt om hvordan dette fungerer og hvad folks reaktioner er på dette.

Det er fedt at være tyk, er et program som har ligget på DR’s hjemmeside siden juni, og jeg ved simpelthen ikke hvordan det kan være at jeg ikke er faldet over den før nu. Her tager komiker og kropsaktivist Sofie Hagen fat i mediernes påvirkning og fremstilling af tykke mennesker, og hun forsøger sig med at lave et anderledes magasin, som fremstiller den ægte verden. Hun er utrolig dygtig, og det er en utrolig spændende og lærerig dokumentar.

Gulddreng vs. Malte er en dokumentar, som faktisk overraskede mig helt vildt. Jeg havde forventet en lidt fangirl dokumentar, men efter en anbefaling fra en veninde, tog jeg mig sammen og fik den set. Jeg blev utrolig overrasket, og dokumentaren kommenterer ubevidst på mange relevante ting såsom branding, marketing og det at have en karakter i det senmoderne samfund. Det var spændende og det fangede mig!

Skriv gerne til mig i kommentarfeltet eller på min Instagram @majaneya, hvis du har set nogen af dokumentarene, og så er der vidst ikke mere at sige end at I må have en fortsat dejlig 9. december!

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar