JULEKALENDER

VELKOMMEN TIL ÅRETS JULEKALENDER

30. november 2017

Hej med jer, og velkommen til en lille snak om årets julekalender. Dette indlæg er en lille introduktion, teasing om I vil, så I er forberedte og ved hvad der sker på bloggen den næste lille måneds tid.

Jeg kører en julekalender her på bloggen i år, som først og fremmest betyder at I kan se frem til en nyt indlæg hver eneste dag i december måned. Der kommer til at ske meget mere her på bloggen end der plejer, og I vil kunne finde en masse varieret indhold, alt fra collager, tekster, poetry slams, og udtalelser fra veninder eller andre bloggere. Meningen med julekalenderen er at give jer et klart indtryk af hvad jeg kan, og hvad jeg gerne vil som blogger, forhåbentlig samtidig med at det også bliver interessant underholdning for jer.

Julekalenderen starter imorgen den 1. december, og hvert indlæg bliver udgivet kl 8 om morgenen. Så lav en dejlig kop kaffe, og klik ind på www.majaneya.dk når du står op. Det bliver hyggeligt, julet, interessant og lige mig.

Og mens i venter, så hør lige denne fantastiske nede-på-jorden julesang. Jer fra Instagram, ved at det er min yndlings julesang. Jer andre ved det nu.

Husk at følge med på min Instagram @majaneya, hvor jeg hver dag vil knytte et par ord til dagens indlæg, og hvor I kan følge med i mit liv udenfor bloggen. Vi ses imorgen!

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar