Hverdags-skribleri Om livet

TANKER OMKRING.. ET ELLER FLERE SABBATÅR?

24. oktober 2017

Forestil dig den røde hue, kolde champagneglas og en glæde som ingen ende vil tage. Derefter kommer friheden.  Muligheden for at sove længe, tænke frit og gøre præcis hvad du har lyst til. Velkommen til dit sabbatår.

Det er som om at jeg har ventet hele livet, på her hvor jeg er lige nu. Jeg glædede mig til mit sabbatår nærmest lige fra da jeg startede i gymnasiet, og jeg har aldrig været i tvivl om at jeg skulle have et år fri. Sådan har jeg følt det, fordi jeg synes det har været svært at overskue at man har skulle tage så store beslutninger lige midt i livet, midt i afleveringer, gymnasiefester, venindesplid og kærestesorger, og jeg har derfor altid skubbet valgene til mit sabbatår, for der havde jeg tid til at finde ud af det. Sabbatåret har lyst op som en vintergæk på en kold januarmorgen, men nu føler jeg mig alligevel en smule skuffet.

Jeg har nu afholdt 3 måneder af mit sabbatår, og jeg er rent faktisk kommet tættere på hvad jeg gerne vil, men der er også dukket mange nye spørgsmål op, og hvornår skal jeg så have tid til at svare på dem? Jeg havde måske nok forestillet mig at mit sabbatår skulle foregå med at dyrke yoga og vente på at svarene på livets store spørgsmål dumpede ned foran mig, men det gør de altså ikke. Det har de i hvert fald ikke gjort endnu.

Problemet er jo også, at jeg stadig har travlt. Eller i hvert fald for travlt til at svare på hvad meningen er med det hele, og hvad der netop er mit kald her i livet.  Så sidder jeg jo heller ikke og dyrker yoga og venter på svarene, men i stedet knokler jeg for at tjene penge til det jeg gerne vil. Derudover er der selvfølgelig en masse udover; pigerne, træning, bloggen og så rejsen til foråret, som også skal planlægges og spares op til.

Jeg har fundet ud af at jeg skal ud at rejse til februar, en måned med en grupperejse og en måned med en veninde. Bagefter drømmer jeg at bo i Århus, og i morgen skal jeg i studiepraktik på Århus Universitet, og jeg håber derfor at kunne komme tættere på den uddannelse jeg gerne vil læse.

Læs også: Tanker omkring.. Læring

Men hvad så med alle de nye spørgsmål? Spørgsmålene om hvordan jeg forestiller mig at mit liv skal forløbe sig. Skal jeg fokusere på familie eller karriere? Skal jeg bo i udlandet eller i Danmark? Skal jeg rejse et år til USA og prøve noget helt andet, eller skal jeg flytte til Århus nærmest når jeg kommer hjem fra min rejse? Skal jeg have et eller to sabbatår?

Jeg er usikker og det er udmattende at skulle tage så mange valg, og jeg er så bange for at stå i en situation hvor jeg endelig har taget et valg, og så med det samme føler at jeg har valgt forkert. Hvad hvis jeg aldrig får følelsen af at jeg har valgt rigtigt? Lige nu føles det som om at jeg er i en stressfyldt boble, for jeg kan ikke længere skubbe spørgsmålene til fremtiden. I hvert fald ikke hvis jeg kun skal have dette ene sabbatår.

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Sara B 24. oktober 2017 at 9:40

    Men måske kommer svarene netop i en tid, som denne, som er anderledes fra den hverdag, som du har været vant til i flere år.

    Jeg tror på at svarene nok skal komme til dig. Ikke fordi svarende kommer dumpende ned fra himlen – men jeg tror heller ikke at svarene kommer lige pludselig en søndag formiddag, hvor du ligger midt i en yoga stilling med udsigt til vandet. Nogle gange kommer svarene jo også, når livet er allermest hårdt eller når man oplever noget (som dit sabbat år), hvor man egentlig ikke er 100% tilfreds med udbyttet. Netop her er man nødt til at ændre retning eller kurs til noget helt nyt.

    Men det er kun oktober – og jeg tror ikke på, at alle svar i livet kommer på et år. Eller på 10 år. Jeg tror, at vi grublende mennesker altid vil have et spørgsmål til et eller andet, fordi vi bare tænker lidt mere over alt omkring os. Mange mennesker går rundt og ved stadig ikke helt, hvad deres egentlig kald i livet er. Her man jo nødt til at gå ud og gøre sig nogle erfaringer.

    Og måske er det en udfordring i sig selv, for en pige, er er vant til at have styr på alt til punkt og prikke, at der ikke altid kan være styr på alt, netop fordi man ikke har kontrol over alt i livet. Måske er det netop den tid til, at det er den lektie der skal læres? Og hvem ved? Måske får du et par svar ud af det? Indtil der er nye spørgsmål at stille. Al den søgen efter svar kan måske også give en blokade – ligesom hvis man får skriveblokade og ikke aner, hvad man skal skrive. Så er man nødt til at lægge det fra sig og gå ud og få ny inspiration. Måske er det netop det, at du skal I år. Prøve en masse forskellige ting og få en masse inspiration. Måske får du ikke et endeligt svar lige nu, hvor du går og søger efter det, men så har du sabbatår indtil august. Og ellers har du en masse år foran dig. Jeg tror, det med svar er lidt ligesom kærlighed – det kommer når man mindst venter det! 😉

    Jeg tror, at der er en mening med alt – og uanset hvad, så kan du lære af det hele! Også af et fejlvalg!

    Tusind knus <3

    • MajaNeya
      Svar MajaNeya 24. oktober 2017 at 9:53

      Sikke en inspirerende og intelligent kommentar, og du har helt bestemt en pointe.
      Jeg tror netop også at jeg har “godt” af at leve i denne lidt stressende situation, fordi det er sundt at mærke at man netop ikke ved eller kan være sikker på alle valg man tager. Og du har ret – svarene kommer nok ikke midt i en yoga-position, jeg skal ud og prøve livet af, og krydse fingre for at det giver mig noget inspiration.
      Tak for din kommentar, den gav mig stof til eftertanke! 🙂
      Knus.

    Skriv kommentar