Poetry slam

Poetry slam: Generation “Fuckt up”

23. april 2016

Jeg var så heldig at få lov at deltage i poetry slam konkurrencen på teater Momentum i Odense i sidste uge og dette slam fik mig sendt i finalen. Jeg opbyggede dette slam på denne måde, fordi så mange af mine dejlige veninder var taget ind for at se mig optræde i Odense, og jeg havde ladet det være en overraskelse for dem om jeg havde nye eller gamle slams med og hvad de handlede om. Derfor var denne sjov, fordi starten er identisk med mit slam “Truet ego” som du forresten kan finde her og derfor ville mine veninder tro at jeg havde tænkt mig at optræde med et gammelt slam i finalen, men overraskelsen er så hvor jeg ændrer plottet fuldstændig i slammet og i stedet ser kritisk på det syn og fordomme som vores generation får pålagt sig.

Jeg leger med synsvinklen der ser at kravene til de unge er så høje i dag, at det er svært for os at opfylde. Vi kan ikke få 12 i dansk, være formand for Amnesty, elevrådet og styre venligboerne’s afdeling i vores område, samt have et socialt liv og huske vores egen familie. Ingen kan alt på en ting, men vi lærer og prøver også at gøre vores bedste for at blive gode samfundsborgere, og det kan en del ældre ofte have tendens til at glemme. Vi er unge i en anden tidsalder end jer, men vi er stadig unge ligesom i var og det kan det senmoderne samfund vel ikke ændre på.

Lyt til slammet og lad mig høre jeres mening!

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar